13/09/2024
Herkules – En kærlig senior søger tryghed og trøst efter tabet af sin mor
En blid, sort kat med et stort hjerte leder efter et hjem, hvor han kan få ro og masser af kærlighed i sin alderdom.
Herkules har oplevet et stort tab, da hans mor, Mona, for nylig sov stille ind efter et langt og kærligt liv. De to sorte skønheder har altid været tæt knyttet, og Herkules mærker tydeligt tabet. Nu søger denne milde og kloge dreng et hjem, hvor han kan finde tryghed, kærlighed og forståelse.
Herkules er ikke helt ung længere, da han blev født, da hans mor Mona blot var omkring et år gammel. Han bærer et par skavanker med sig fra tidligere skader, som kræver regelmæssig smertelindring. Han trives bedst i rolige omgivelser og elsker at blive forkælet med hygge og opmærksomhed.
Efter at have boet det meste af sit liv i et dejligt hus i Espergærde, hvor han nød haven og rolige gåture på grønne stier, ønsker Herkules et hjem, hvor han igen kan opleve friheden ved at komme udenfor, men også nyde roen indendørs på sofaen.
På Kattekøbing Refugiet viser Herkules tydeligt, hvor meget han værdsætter de små stunder med selskab og kaffepauser, hvor han kan være midtpunkt. Han søger et hjem, hvor der er tid til at hygge med ham, og hvor han kan leve sit livs efterår fyldt med den omsorg, han fortjener.
Hvis du kan åbne dit hjem og hjerte for Herkules, får du en utrolig kærlig og hengiven ven, som virkelig fortjener det allerbedste.